|
Risøs forskere og innovationsmedarbejdere indgår og deltager aktivt i events og netværk med andre aktører fx designere, politiske aktører, innovationsmiljøer, erhvervs- og videncentre samt uddannelsesinstitutioner. I fællesskab forsøger vi at fremme innovation i danske virksomheder, samt skabe initiativer og rammer for at det bliver lettere for virksomhederne at finde den korteste vej fra forskning til forretning.
Eksempler på Netværks- og Workshopforløb
Workshopforløb om omdannelse af biomasse til højværdiprodukter: afholdtes november 2010.
Workshopforløb om byggematerialer til sygehussektoren: afholdtes oktober og november 2010
Netværk om Mediko og Sundhed: maj og juni 2010
Netværk om Fremtidens Energiteknologier: Afholdes september 2009.
Genindvindingsnetværket, september – november 2008: Temaet for netværket var ”Genanvendelse af biologisk affald fra virksomheder”. Netværket havde deltagelse af 8 virksomheder, 2 brancheforeninger, 3 rådgivere og 5 forskere. 6 af virksomhederne er producenter af biologisk affald, mens 2 af virksomhederne handler med biologisk affald. Netværket har generet 11 konkrete ideer til produktudvikling, samarbejdsprojekter og udviklingsprojekter med forskere fra Risø DTU. Læs mere her.
8 x 3 netværket, april-juni 2008: Et netværk bestående af 8 forskere, 8 designere og 8 forretningsudviklere (entreprenører) mødes 4 gange á ca. 3-4 timer. Laver ”show and tell” med en ting som de selv har fremstillet, produceret, designet eller opfundet. Derefter opdateres designere og forretningsudviklere om den nyeste viden om materialer, plastmaterialer, LED belysning, sensorer mv. Flere innovative ideer lever videre i mindre samarbejder mellem forskere og designere. En konkret idé forsøges afprøvet kommercielt Nogle designere arbejder sammen med forskere om konkrete opgaver og projekter.
12+12 netværket, december 2005-februar 2006 : Et netværk bestående af 12 designere og 12 forskere mødes 4 gange á 3 timer. Opdaterer hinanden om trends og teknologier og gennemfører derefter en systematisk og faciliteret brainstorm. Flere innovative ideer opstår og netværksforløbet fører til opstart af en konkret virksomhed. Flere kontakter er etableret på tværs af kompetencer og faggrænser.
|