NEVIC - Interoperabilitets-platform til elbiler

Baggrund
Den nye generation af elbiler er kommet til Danmark og resten af Europa. I løbet af de kommende år forventes salget af elbiler at stige drastisk og det bliver mere normalt at se elbiler i trafikken. Med denne udvikling følger også et behov for at sikre, at elbilerne ubesværet kan lades på ladestandere og -punkter, uanset bilmærke, standertype, operatør, eldistributør og -producent. Denne kompatibilitet på kryds og tværs mellem teknik og aktører kaldes interoperabilitet.

For at sikre at alle aktører på området oplever en sand interoperabilitet, foreslås et nationalt testcenter oprettet på længere sigt. For at teste konceptet, og få erfaringer med de første operatører på området, foreslås i det følgende en indledende testfacilitet opbygget.
Tre af de største elbilsoperatører: ChoosEV, Better Place og CleanCharge, har sammen med DONG Energy, Risø DTU og Dansk Elbil Alliance igangsat en indledende analyse af hvordan roaming-aktiviteter kan realiseres. I denne forbindelse vil NEVIC fungere som en uafhængig tredjepartsenhed, som kan analysere interoperabiliteten af komponenter og rådgive aktørerne om, hvordan interoperabiliteten bedst muligt sikres.

Ressourcer og Tid
Projektet er støttet af Copenhagen Cleantech Cluster, samt Better Place, ChoosEV, CleanCharge, Dansk Elbil Alliance og Dong Energy. Det forventes, at projektet er afsluttet i maj 2012, hvorfra interoperabilitetscentret er fuldt udviklet og fremover uafhængigt kan tilbyde services, der sikrer fuld interoperabilitet.

Siden er opdateret  af   01.12.2011


Martin Bo Sjøberg
Akademisk sekretær
Program for Intelligente Energisystemer (IES)
Dir tel 46774983



Anders Troi
Programleder
Program for Intelligente Energisystemer (IES)
Dir tel 46775057