|
Et lille antal gærstammer kan naturligt omdanne xylose til ethanol via xylulose 5-phosphat. Imidlertid har sådanne stammer indtil videre udvist lav inhibitortolerance. Hovedformålet med dette projekt er at udvikle en gærstamme med høj inhibitortolerance, der samtidig kan omdanne både C-5 og C-6 sukre til ethanol. Når en lovende samme er blevet identificeret, vil der blive udført forsøg i fermentorer i laboratorieskala med det formål at undersøge generelle vækstegenskaber, produktivitet, ethanoludbytte, samt tolerance over for sukker, ethanol og inhibitorer.
Deltagere:
Dette projekt financieres af Højteknologifonden som del af platformsprojektet ”Udvikling af 2. generation bioethanol”. Det er et samarbejde meellem 9 partnere: Dong Energy A/S, Novozymes A/S, Topsøe Fuel Cell A/S, Biogasol Aps, Statoil A/S, Energi Industrien (Dansk Industri), Københavns Universitet (Faculty of Life Sciences) og RisøDTU.
Varighed:
Projektet løber fra 2008 til 2010
Involverede medarbejdere:
Xiaoru Hou, Klaus Breddam, Anne Belinda Thomsen
|