Danske Energiforskningsprojekter

Danske ENergiforskningsProjekter (DENP) indeholder beskrivelser af igangværende og afsluttede energiforsknings-, udviklings- og demonstrationsprojekter i Danmark. Projekterne er helt eller delvist finansieret af Energistyrelsens Energiforskningsprogram (EFP) og/eller PSO midler administreret af henholdsvis brancheforeningen af danske elnetselskaber og regionale transmissionsselskaber Dansk Energi (tidligere ELFOR), og det systemansvarlige elselskab, Energinet.dk (tidligere Eltra og Elkraft). Desuden dækkes projekter støttet af Det Strategiske Forskningsråds Programkomite for Energi og Miljø samt projekter under Brintprogrammet, der løb fra 1999-2001.

Databasen dækker perioden 1996 og fremover og opdateres løbende. Der er desuden adgang til en database, der dækker danske energiforskningsprojekter siden 1981.

Databasen indeholder alle energirelaterede emner bl.a. energikilder, deres udnyttelse og anvendelse, el- og kraftvarmeproduktion, energiplanlægning, politik og økonomi samt miljø og forurening.

Databasen administreres og vedligeholdes af Risø DTU, Afdelingen for Informationsservice og finansieres af Energistyrelsens EUDP-ordning.

Siden er opdateret  af   08.09.2011