Witold Robert Skrzypinski er ph.d.-studerende i Afdelingen for Vindenergi. Her fortæller han om sig selv, om hvordan det er at være ph.d.-studerende på Risø DTU og om sit projekt: Vibrerende vindmøllevinger ved stilstand.  |  | |  | Blå bog:
Navn: Witold Robert Skrzypinski Uddannelse: Master of Science in Engineering Design and Applied Mechanics (DTU); Master of Science in Mechanical Engineering and Applied Computer Science (Technical University of Lodz, Poland) Projekt titel: Analysis and modeling of unsteady aerodynamics with application to wind turbine blade vibration at standstill conditions Vejledere: Mac Gaunaa, Thomas Buhl, Franck Bertagnolio Ansat på Risø: December 2008 – December 2011
Ankom til Danmark: September 2006 | |
Engagerede Risø kollegaer Jeg har arbejdet på Risø i under et halvt år, og det er mit første rigtige arbejde. Jeg begyndte oprindeligt på Risø som forskningsassistent, men kort efter blev jeg ansat hernede som ph.d.-studerende. Det jeg særlig godt kan lide ved Risø er, at mine kollegaer virkelig brænder for deres arbejde.
Det at arbejde her, er meget anderledes sammenlignet med, hvad jeg ellers har hørt fra mange andre af mine venner. De går på arbejde om morgenen, er der så nogle timer, og glæder sig til at komme hjem igen. Her er mine kollegaer meget dygtige og engagerede, men samtidig sjove og fulde af ideer og initiativ. Et eksempel på dette er, at forskere fra Risø var med til at designe DTU’s vinddrevne køretøj. Køretøjet var med i et kapløb i Holland, sommeren 2008 (www.windturbineracer.com).
Og en ny bil er i øjeblikket ved at blive konstrueret på DTU med hjælp fra folk på Risø. Sidste år var bilens rotordesign mit specialeprojekt, og i år er jeg så heldig delvis at kunne beskæftige mig med rotordesignet til den nye Vindbil. Men alt dette er bare ved siden af mit egentlige ph.d.-projekt, som bestemt ikke er mindre spændende at beskæftige sig med.
Ukontrollerede vindmøller Mit forskningsområde er “Vibration of wind turbine blades at standstill”, hvilket er et forholdsvist nyt område, der, så vidt jeg ved, ikke tidligere er beskrevet i et ph.d.-projekt. Problemet er at vindmøller, efter at de er blevet opstillet, og før de tilsluttes elnettet, ikke har nogen kontrol der gør at vindmøllen bringes i en position i forhold til vinden der er hensigtsmæssig. Derfor kan vinden ramme vingerne fra en hvilken som helst retning.
Problemet består i at den aerodynamiske del af beregningsværktøjerne som bruges til at fastslå det aeroelastiske respons for vindmøller ikke er beregnet til at regne på de indfaldsvinkler der optræder der hvor vibrationerne i computerberegningerne optræder. Faktisk er vi temmelig sikre på at de nuværende modeller, der er beregnet til at give fornuftige resultater i det normale operationsområde af indfaldsvinkler, ikke modellerer den instationære aerodynamik korrekt udenfor dette indfaldsvinkelområde.
Dette betyder, at vi ikke engang ved, om de problemer der indikeres ved beregningerne, også er grunden til de virkelige problemer, når det f.eks. drejer sig om antagelser om vingesvigt. Eftersom indrømmelser af problemer forbundet med kommercielle produkter er ’kildne’ har oplysninger fra vindmølleindustrien været begrænsede indtil videre.
Det primære mål med mit projekt er at belyse de fysiske fænomener der ligger til grund for vibrationerne der opstår for møller i stilstand, og – hvis der bliver tid – lave en ingeniørmæssig model der beskriver de vigtigste fysiske fænomener. Min akademiske baggrund for at beskæftige mig med dette problem er min nyligt afsluttede kandidatuddannelse på DTU, hvor jeg har taget en række kurser i vindmøller.

Fra teori i Polen til praktisk gruppearbejde i Danmark Før jeg startede på DTU, studerede jeg ved et polsk teknisk universitet. Det var helt anderledes end at studere på DTU. Selvom jeg anser uddannelse i Polen for at være på et højt niveau, er den gennemgående fokuseret meget på ’den rene teori’ sammenlignet med uddannelsen på DTU. I Danmark har man meget mere gruppearbejde og projektarbejde. Jeg synes denne måde at studere på er meget effektiv, da den bedre kan hjælpe en med at håndtere virkelighedens problemer, når man er færdig med at studere.
Det der især er rart ved at være udlænding i Danmark er, at næsten alle taler engelsk. Derfor er det bl.a. heller ikke så svært at tage sig af de praktiske spørgsmål, som opstår i forbindelse med en beslutning om at forlænge opholdet.
At lære sproget Eftersom jeg ikke synes, at jeg kan blive ved med at tale engelsk i Danmark, har jeg i et stykke tid fulgt et kursus på en sprogskole i København. Her har jeg brugt de fleste af mine aftener på at lære sproget. Det er stadig svært for mig at forstå mine kollegaer, når de taler i frokostpausen og samtaletempoet ryger op, men jeg har ikke tænkt mig at give op når det kommer til det danske sprog. Jeg håber stadig på fremskridt både med hensyn til mit ph.d.-projekt og med hensyn til mine sprogfærdigheder.
Witold Robert Skrzypinski |